“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at Danmarks råstof er know-how, viden og vidensudvikling, men mere sjældent om, hvorfra den viden kommer. Stort interview med Karin Englev, formand for DFFU.
En ting er, at man har gået i skole, lært at læse og regne, håndtere teknologi og videre har uddannet sig og bringer den viden med ind på arbejdspladser i virksomheder og samfundets institutioner. Et andet for mange måske lidt usynligt forhold er de biblioteker, som udgør platformen for læring og innovationsprocesserne i uddannelses- og forskningssektoren. Bibliotekerne her betjener studerende, forskere og andre særlige fagområder, hvor folkebibliotekerne betjener borgerne lokalt og drives af kommunerne.
FFU-bibliotekerne sikrer adgang til ny information, viden, kultur og kulturarv – og er en væsentlig del af bibliotekssektoren. Foreningen Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) består fortrinsvis af institutionsmedlemmer, men også af personlige medlemmer. Bortset fra Det Kgl. Bibliotek (KB), landets nationalbibliotek, er bibliotekerne i DFFU meget ofte en del af en moderinstitution – universiteter, professionshøjskoler eller f.eks. museer som Designmuseum Danmark Bibliotek.
Kunstig Intelligens (AI) og ny teknologi, undervisning i digitale metoder og relevant software, trivsel, informationskompetencer og kandidatreform optager aktuelt denne del Danmarks biblioteker.
Mød Karin Englev, formand på fjerde år og talerør for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU). Og sektionsleder og daglig leder af AU Library, Emdrup.
Foto: Karin Englev til højre med den øvrige DFFU bestyrelse. Joshua Kragh Amudzidis-Bruhn, CBS Bibliotek, næstformand. Lise Ingemann Mikkelsen, DTU Bibliotek, kasserer. Karin Buus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Biblioteket. Hanne Munch Kristiansen, Det Kgl. Bibliotek. Helle Brink, Aalborg Universitetsbibliotek. Henrik Wium Senfer, Københavns Professionshøjskoles Bibliotek. Rubina K. Afzal, Professionshøjskolen Absalon.
Digitalisering og AI-debatten fylder allevegne, også i de danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.
Hvor ser du udfordringerne, nogen frygter stigende snyd med opgaver?
– Bibliotekerne har en kæmperolle at spille her og omkring det at lære at arbejde med AI. Kildekritik er vigtigere end nogensinde. Ligesom bibliotekerne er i fuld gang med at formidle viden om fake news til studerende, så vokser fokus på AI og på eventuel opgave- og forskningssnyd. Selv har jeg det sådan, at man skal passe på med at sige, der ikke må bruges AI. De vil uden tvivl bruge kunstig intelligens.
Bibliotekerne skal kvalificere de studerendes viden om AI på linje med anden kildekritik. For der skal selvfølgelig gøres rede for brug af kunstig intelligens, hvis du laver billeder med AI eller bruger Chatbot til opgaver.
Dertil er der spørgsmålet om datasikkerhed og viden om, hvad jeg må bruge AI til både i forhold til egen skrivning, men også i forhold til de kilder, jeg finder i forbindelse med litteratursøgning – og bias-problematikker som er AI robottens indhøstede data fra vestlige kilder o.l. Og hvad med den danske sprogmodel og hvad gør det ved de små sprog? Her skal bibliotekerne systematisk sammen med viden om kildekritik informere de studerende om, hvad det er de får og ikke får med kunstig intelligens. Det er en spændende teknologi, som vi endnu ikke ved hvor ender henne. Det er en kæmpe opgave, påpeger Karin Englev.
Lige nu er DFFU-formanden og bestyrelsen ved siden af ny teknologi og AI optaget arbejdet med en ny strategi.
Hvad presser sig på i den strategi?
– DFFU skal rumme alle. Vi arbejder med fire overskrifter – mangfoldighed, kompetenceudvikling, synlighed og relationer. Den bliver kort sammenlignet med den gamle, men bygger videre på den. Derfor har vi heller ikke denne gang været ude at lave en masse workshops. Det store arbejde, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lavede med den nuværende strategi og rapporten Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker – services og kompetencer i 2019 holder stadigvæk.
– Vi lægger vægt på mangfoldighed som styrke, inspirerende læringsfællesskaber og kompetenceudvikling, samarbejde med andre og fremtidens udfordringer i vores biblioteker. FFU-bibliotekerne er så forskellige, derfor er relationerne og samarbejdet i sektoren vigtigt for os. Det gælder desuden samarbejdet med folkebibliotekssektoren. Ikke fordi vi ikke har haft fokus på den før, men vi vil gerne styrke synligheden og være ‘synlige sammen’ som biblioteker. Mange af vores brugere skelner ikke mellem de forskellige biblioteker.
Kompetencer, ressourcer, trivsel og kandidatreform, hvad er der på spil?
– Det vigtigt at huske på, at vi er en forening, som dækker biblioteksbetjening både til helt store biblioteker som Det Kgl. Bibliotek over universitetsbibliotekerne og professionshøjskolerne til helt små biblioteker, hvor der måske kun sidder en enkelt bibliotekar. Vi ser forskellige udfordringer omkring de studerende. Men vi har det tilfælles, at vi rigtigt gerne vil hjælpe de studerende på alle niveauer.
– Aktuelt er der fokus på kandidatreformen. Hvad vil den betyde for FFU-bibliotekerne? Skal studerende fremover til at skrive speciale eller noget, der minder om det i sommerferien? Så er det jo ikke der, vi skal drosle ned for bemanding og undervisning som nu. Et aspekt der også får indflydelse på folkebibliotekerne, der bruges flittigt af lokale studerende.
– Noget andet, vi taler om i dag, er trivselsdagsordenen. Mange studerende er ifølge undersøgelser ensomme og trives ikke, mange oplever eksamensangst. Her ser vi på om biblioteksbetjeningen og vores studiemiljøer på uddannelserne kunne tænkes anderledes, og hvad vil det kræve.
Adgang til digitale ressourcer er en udfordring, for mange i hvert fald. Der kan være stor forskel på, hvad det er for et bibliotek, du sidder i, og hvad der er adgang til. Licenserne bliver kun dyrere.
Adgang til digitale ressourcer er en udfordring, for mange i hvert fald. Der kan være stor forskel på, hvad det er for et bibliotek, du sidder i, og hvad der er adgang til. Licenserne bliver kun dyrere.
– Selv om KB har overtaget rollen med at handle nogle gode fælles licensaftaler ind og også tænker på ungdomsuddannelserne, så er det stadigvæk en udfordring.
Ikke alle elever og studerende har de nødvendige kompetencer, når de starter på en uddannelse.
– Vi følger meget med i projektet Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI under Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Hvad kommer de unge med, og hvad ved de egentlig, og ved de, hvad de ikke ved? Det vil være en stor hjælp, hvis vi fremover ved, hvad vi kan forvente. Gennem samarbejde i hele sektoren og ved at få styr på, hvad de får med, når de kommer fra grundskolen og en skolebibliotekar, og når de kommer på ungdomsuddannelserne, hvor folkebibliotekerne jo spiller en stor rolle. Det er mit indtryk, at der er stor forskel på kommunerne, og på hvor meget folkebibliotekerne får til området ligesom der kan være stor forskel i vores biblioteker, fortæller formanden.
Det er vigtigt, at de unge lærer at reflektere over, hvad AI betyder for deres læring, og hvornår det er et godt værktøj. At de ved, man ikke kan læne sig tilbage og blot tænke ’jeg kan google alting’. At de forstår, hvad der foregår og er på spil, når man søger efter information og viden på Google.
Det er vigtigt, at de unge lærer at reflektere over, hvad AI betyder for deres læring, og hvornår det er et godt værktøj. At de ved, man ikke kan læne sig tilbage og blot tænke ’jeg kan google alting’. At de forstår, hvad der foregår og er på spil, når man søger efter information og viden på Google.
Forskere, relationer og synlighed
Karin Englev nævner, at man også kan høre fra nogle forskere, at ‘jeg bruger egentlig ikke biblioteket men internettet og e-bøger’.
– Her kræves også meget mere viden og opmærksomhed fra os omkring emner som ‘hvor tror du egentlig, de e-bøger, du bruger, kommer fra, og hvem tror du egentlig, der har betalt licens for de e-bøger, som du har adgang til’? Vi arbejder derfor på at blive mere synlige i FFU-bibliotekerne. Både over for vores brugere, vores moderinstitutioner, men også over for samfundet. For er der ingen fysiske bøger, som indikerer, at det her er et bibliotek, hvad laver biblioteket så?
DFFU betjener således også forskerne og har fokus på at navigere i de voksende mængder af forskningsdata til forskerlivets krav, udfordringer og dilemmaer – og hvordan FFU-bibliotekerne kan bistå med forskningsevaluering, nye kvalitative indikatorer, impactmåling, forskningsetik, open science m.m.
– Hvad publicering angår, arbejder vi på at at skabe kendskab til predatory journals. Tidsskrifter, som prøver at fremstå videnskabeligt, men ikke har kontrol med den forskning, der publiceres. Nogle forskere har i dag svært ved at gennemskue, om de kan udgive en artikel i et givent tidsskrift. Den slags opgaver har vi flere af nu.
– Det er vigtigt, at vi holder fast i vores kernekompetencer og gør opmærksom på den værdi, vi skaber for vores brugere. Det er meget forskelligt, men relationsskabelse betyder rigtigt meget for FFU-bibliotekerne og deres service. Det er et kompetenceområde, som vi er blevet meget opmærksomme på.
– Det gælder om at sparke nogle døre ind og vide, hvem man skal kontakte, når man laver kursus eller andet nyt. Det er noget, man skal bruge og finde tid til. Lige præcis den opgave bistår DFFU’s Forum for Markedsføring med, fortæller Karin Englev.
Foreningen har seks fora eller netværk, som bl.a. afholder temadage og konferencer inden for emneområder som ophavsret, e-ressourcer, undervisning, markedsføring etc.
– Som noget nyt holdt vi i efteråret 2022 en stor SUMMIT-konference som erstatning for det traditionelle årsmøde. Det gentages i 2025. Konferencen var arrangeret sammen med vores fora. Gennem dem hjælpes vi ad og vidensdeler i stor udstrækning. Vigtigt især fordi vores biblioteker har meget forskellige vilkår. Er biblioteket en del af f.eks. universitetet eller en professionshøjskole med mange lokationer eller et helt lille bibliotek, så adskiller det måderne, hvorpå man går til opgaverne og agerer på.
De professionelle kompetencer
Opgaverne og forventningerne til bibliotekerne ændrer sig.
Hvilke faglige kompetencer kræves i dag?
– Et er sikkert. Vi skal være forberedt på og klar til at arbejde med nye teknologier – og være parate til at gå i ’forandrings-mode’. Noget andet, som vi også taler med folkebibliotekerne om, er hvad vi gør, når der ikke er en egentlig biblioteksuddannelse/-skole? Hvad er det for nogle kandidater, der kommer ud, som bibliotekerne skal arbejde med? Der ansættes bl.a. mange med forskellige humanistiske uddannelser, men jo ingen såkaldte klassiske bibliotekarer. Vi skal faktisk selv lære dem op.
Til januar, fortæller Karin Englev, slår DFFU 1. del af et efteruddannelsestilbud op over fire dage for nye medarbejdere. Her tages spørgsmål op som, hvad er og hvad sker der på et bibliotek, hvad er f.eks. bibliotek.dk, hvad er open science…
– Noget andet er, at vi, som har været i gamet i mange år, også oplever krav om nye kompetencer, i forbindelse med Open Access eller kunstig intelligens. I gamle dage kunne man tage et efteruddannelseskursus i regi af Biblioteksskolen eller i et undervisningsprojekt i DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). Det kan man ikke mere, og det er en regulær udfordring. I en stor organisation som f.eks. KB eller AUB (Aalborg universitetsbibliotek) skal man nok klare det inden for egne rammer eller på anden vis, men det er svært for andre og mindre enheder.
Samarbejde og dialog
Karin Englev er for nylig blevet formand for netværket Bibliotekernes Dialogforum, som samler alle biblioteksorganisationerne. Samarbejdet mellem bibliotekerne i sektoren har rigtig stor betydning for biblioteksservicen. På samme måde betyder organisationernes fælles Diaglogforum en større synlighed og effekt udadtil og omkring høringer.
– Vi har mange områder tilfælles ud over det samarbejdende biblioteksvæsen og biblioteksbetjeningen af studerende – som nævnt ny nødvendig kompetenceudvikling også i forhold til ledernes kompetencer. Vi ser i begge sektorer folk blive biblioteks-ledere, som måske aldrig har været ledere før eller ikke kommer fra bibliotekssektoren.
– Synlighed skal vi arbejde mere sammen om. Uden at vi skal ud med bannerne – det kan gøres på mange måder. Traditionelt arbejder DFFU ikke direkte politisk, men vi kunne godt være lidt mere synlige og f.eks. sammen med folkebibliotekerne skabe opmærksomhed og forståelse for, hvad bibliotekernes rolle er i samfundet i dag.
Jeg tror, vi skal passe på bibliotekerne og ikke bare læne os tilbage og tænke, at det er sådan, det er. Vi skal skabe opmærksomhed om, hvad bibliotekerne kan, og hvad der reelt sker, når man f.eks. laver en stor besparelse. Vi skal ikke pege nogen ud, men stille spørgsmål og tale principielt, og spørge, hvad der forventes, hvis man f.eks. ændrer på ressourcer. Det handler om dannelse og demokratisk viden. Og om studerende, som skal ud i virkeligheden og bidrage til den – og til udviklingen.
Følg DFFU på dfdf.dk. Her kan man også læse REVY, som udkommer fire gange årligt, og så har DFFU lige oprettet en Linkedin-profil.
OM Kandidatreformen. Fra 2028 vil 10% af kandidatuddannelserne blive forkortet til 1 år og 3 måneder, og bacheloroptagelsen skal reduceres med 8%. Desuden vil 20% fra 2032 skulle tage en erhvervskandidat, hvor de studerende skal arbejde ved siden af deres studier. Yderligere skal der fra 2029 årligt oprettes 2.500 pladser med engelsksprogede uddannelser.
OM Fremtidens informationskompetencer i lyset af AI skal skabe ’fundamentet for fremtidens nødvendige informationskompetencer hos elever og studerende på tværs af uddannelsessystemet med bibliotekerne som central aktør’. Samarbejdspartnere er: DFFU, Danmarks Biblioteksforening, DM og Bibliotekschefforeningen samt ADD-projektet, centralbibliotekerne, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, og PædagogiskLæringsCenterForening. Projektet støttes Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og PLC’er.
