Corona-krisen har ændret utroligt meget ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.
Bibliotekerne udviste desuden deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider, da Danmark lukkede ned. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.
Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotek- erne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.
En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.
Men brugerne efterspurgte mere, og mange steder oplevede man et pres fra både borgere og politikere for tillige at åbne for den fysiske samling. Hurtigt fandt flere lokale biblioteker alternativer med forskellige typer af service som f.eks. take-away ordninger. Det viser både omstillingsparatheden, men ikke mindst det politiske fokus, som de lokale politikere har på bibliotekerne, og som vi i Danmarks Biblioteksforening om nogen arbejder for og er eksponent for.
Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor opfordrer vi til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.
En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle.
Derfor er jeg også glad for, at bibliotekerne kom med i den første runde af genåbningen af Danmark. I Danmarks Biblioteksforening har vi fra start ført en aktiv dialog med både biblioteksorganisationerne og i særdeleshed med ministeriet og politikerne om, hvordan vi kunne få genåbnet, sådan at både institutioner og borgere igen kunne bruge deres biblioteker.
Det lykkedes, og i skrivende stund har vi netop udsendt retningslinjer for anden genåbning, hvor brugen af biblioteker ikke længere er begrænset til lån og aflevering, men hvor ophold igen er blevet muligt og kun afhængigt af det forsamlingsforbud, som gælder i hele samfundet.
Både nedlukningen og genåbningen har om noget understreget bibliotekernes samfundsnytte. Borgernes adfærd og efterspørgsel efter bibliotekernes ressourcer understreger og gør det åbenlyst, at det er nødvendigt fra politisk hold at prioritere bibliotekerne. Det kræver, at vi til stadighed taler om dem og viser billedet af samfundets nytte af dem samt af borgernes efterspørgsel efter det moderne veludviklede fysiske og digitale bibliotek.
Det gør vi sammen med jer i Danmarks Biblioteksforening.
Lederen af Danmarks Biblioteksforenings formand er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 – bladet udkommer 15. juni.
