Bibliotekernes rolle i krig og fred

Skrevet af

Steen Bording Andersen (A)

10 maj, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Krigen i Ukraine understreger endnu engang bibliotekets rolle i samfundet. At biblioteket er en velfærdsinstitution, som kan og skal meget mere end den klassiske opgave at udlåne bøger, sådan som jeg i min formandstid så tit har understreget.

Allerede dagen efter at Rusland påbegyndte invasionen mod Ukraine anmodede den ukrainske biblioteksforening om hjælp hos os og Europas øvrige biblioteksorganisationer. Bibliotekerne spiller ofte en central rolle, når det kommer til krig og konflikt i verden. De kan nemlig sikre adgang til reel information, da sandheden ofte er det første offer i en krig.
Med krigen i Ukraine er sandheden igen truet af Fake News og misinformation. Derfor samledes vi i én opfordring fra biblioteks- foreningerne i Europa og i Danmark om at tage del i kampen for sandheden og omkring invasionen.

Meget hurtigt derefter begyndte danske biblioteker at lave tiltag for de flygtninge, som var på vej, og som i skrivende stund stadig kommer til. Samtidig sætter bibliotekerne fokus på udviklingen i Ukraine, formidler oplysning og skaber debat. Lige nu kan vi bare se folk strømmer til.
I flere kommuner er bibliotekerne en del af det kommunale beredskab, mens de i andre glemmes, når kriser opstår. En ting er sikkert, de kan gøre en forskel og gør det i de kommuner, hvor de inddrages. Folkebiblioteket er i hele verdenen kendt som en åben institution og betragtes ikke som en del af stat eller andre myndigheder, men som en del af civilsamfundet. De ses hverken som religiøse eller politiske steder, men som institutioner for mennesker, kultur og viden. Derfor er bibliotekernes dørtrin meget lave for flygtninge, uanset hvor de kommer fra. Selv i meget patriarkalske kulturer får kvinder og børn lov til at tage på folkebiblioteket alene, fordi det opfattes som et trygt fælles rum og på den måde bliver det en vigtig del af lokal integration omkring bl.a. sprog og lokal information.
De danske biblioteker har nu iværksat forskellige aktiviteter og tilbud for de ukrainske flygtninge, og er den institution, der samler borgerne om sagen. Aktuelt samarbejder bibliotekerne også i denne sammenhæng med de lokale frivillige og foreninger, som går ind og laver sprogcaféer eller skaber nye initiativer for at hjælpe og støtte indsatsen til dem, der har behov.
Danmarks Biblioteksforening har stillet sig i spidsen for at koordinere nogle af tiltagene, og f.eks. sammen med forlagene skaffet ukrainske bøger til landet og fået oversat nogle danske til ukrainsk. Og gik sammen med Centralbibliotekernes temasamarbejde og DR om at skabe fælles event til gavn for flygtninge. Bibliotekerne rundt i landet skaber i det daglige velkomsttiltag, desværre dog med meget store kommunale forskelle.

Men situationen som helhed understreger det, jeg mange gange har skrevet på denne lederplads. Vi må og skal have en ny bibliotekslov, så vi forpligter kommunerne på at medinddrage biblioteker lokalt om aktiviteter som læselyst, sprogstimulering, 2030-aktiviteter og andet relevant i forbindelse med kultur, viden og samfundsoplysning. Biblio- tekerne er en velfærdsinstitution, hvis potentiale for samfundet er stort på mange planer.

For både samfundets og for borgernes skyld (også de nye der kommer til), skal vi gentænke og nyskabe bibliotekets lovramme, så man ude i kommunerne målrettet bruger bibliotekerne til det, de er så gode til, nemlig at understøtte demokratiet.

På gensyn på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 21.-22. april i Aalborg!

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...