Regeringen er lige kommet med dens mediepolitiske udspil, og der er en del elementer, hvor bibliotekerne bør være en klar medspiller. Landets folkebiblioteker har altid haft en væsentlig folkeoplysende opgave, og i Danmarks Biblioteksforening har vi de seneste år målrettet arbejdet på at placere folkebiblioteket centralt i det folkeoplysende public ser- vice-samarbejde, som vi skriver i vores strategi og handleplan.
Netop den opgave er ikke kun væsentlig for fortsat at udvikle og styrke bibliotekets sam- fundsmæssige virksomhed, men fordi biblioteket bør spille en helt central rolle i at bi- drage til at sikre og udvikle demokratiet.
Alene overskriften på regeringens udspil DEN DEMOKRATISKE SAMTALE SKAL STYR- KES, UDSPIL TIL NY MEDIEAFTALE er som skabt til bibliotekets fundament.
Biblioteket har til formål at styrke dannelse og aktivt medborgerskab ved at fremme og give adgang til læring, viden, oplysning, kulturel aktivitet samt ved at skabe debat og dia- log. Derfor bør folkebiblioteket medtænkes i den kommende medieaftale.
Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer – senest af pandemien – men naturligvis især af en voksende polarisering med de sociale mediers ekkokamre og fake news. Det folkeoplysende public service-princip som grundlag for folkestyret er derfor vigtigere end nogensinde, og alle gode kræfter bør sættes i spil omkring den ud- vikling. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borger- ne.
I Danmarks Biblioteksforening har vi i den forløbne valgperiode arbejdet for at bibliote- kerne – ikke blot ifølge loven om biblioteker men også i den politiske bevidsthed – er dem, der lokalt sikrer alle borgere adgang til nødvendig viden, fysisk og digitalt. Vi har bl.a. arbejdet for sammenhængende tilbud af licensbelagt materiale til borgerne gen- nem en national digital overbygning og samarbejder også med andre public service-in- stitutioner. For bibliotekerne som det fælles åbne sted, der understøtter samfundets di- gitale transformation med service og tilbud, og som bidrager ved at sætte dagsorden om- kring udvikling af en national strategi for digital dannelse.
Centralt for mig har derfor også været at arbejde for, at de lovgivningsmæssige rammer forpligter folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et de- mokratisk samlingspunkt i kommunerne.
Alt sammen kan være starten til, at man påbegynder en proces med en ny bibliotekslov, der styrker og understreger folkebibliotekernes rolle som public service-institution og som rammen om den lokale debat og for at understrege vigtigheden i fortsat at sikre bor- gerne fri og lige adgang til alle typer information.
