Vi befinder os her i begyndelsen af april 2020 i den mærkeligste situation siden 2. verdenskrig. Danmark er lukket og befolkningen stort set sendt hjem. Større forsamlinger er no go, vi skal alle holde afstand og holde os hjemme og bidrage til, at sygehus- og sundhedsvæsenet ikke går ned.
Også Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 i april i Sønderborg er aflyst. Foreningens forretningsudvalg traf den usædvanlige beslutning 10. marts efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om situationen på et pressemøde samme dag, hvor hun konstaterede, at antallet af smittede med corona-virus i Danmark voksede markant fra dag til dag. Dagen efter valgte statsministeren og Folketinget at sende flest mulige danskere hjem og lukke institutioner med videre, herunder bibliotekerne.
Mere hjemmetid kan for mange være anledningen til at lære bibliotekernes digitale tjenester at kende og tilbringe lidt mere tid i litteraturens verden for hele familien. En gylden mulighed for at give flere en fantastisk læseoplevelse i en ellers stresset hverdag. I Corona-krisens første uger har landets folkebiblioteker da også meldt om kraftig vækst i de digitale udlån af film, e-bøger og lydbøger, mens de fysiske biblioteker er lukkede. Det vidner om kulturens betydning og vigtighed for danskerne, også i en krisetid. Antallet af digitale lånere er desuden vokset. Flere søger i disse tider ind i læsningens verden, og nye lånere betyder flere digitale udlån. Bibliotekernes eReolen har i første karantæneuge næsten fordoblet deres udlån, mens bibliotekernes Filmstriben i første uge mere end fordoblede deres udlån.
Bibliotekerne har en fast månedlig kvote for antallet af digitale udlån pr. borger, som er nødvendig, da det er markant dyrere for bibliotekerne at udlåne digitale materialer i forhold til fysiske materialer. Kvoten øges netop nu i rigtigt mange kommuner for at efterkomme borgernes stigende digitale låneefterspørgsel. Dermed imødekommes borgernes øgede læselyst, ligesom det voksende udlån via bibliotekernes budgetter giver flere penge til forfatterne. Bibliotekerne betaler nemlig hver gang en e-bog udlånes til forlagene i modsætning til kun en gang for den fysiske bog. En rundspørge fra Danmarks Biblioteksforening viser, at omkring 2/3 af kommunernes biblioteker på nuværende tidspunkt har sat grænserne op for, hvor meget den enkelte bruger må låne, vel vidende at det vil koste på budgetterne.
Sidste år lød kommunernes biblioteksudgifter på 57 mio. kroner for borgernes lån på eReolen til forlag (og derigennem forfatterne). Et tal som forventes at vokse i år. Den voldsomme vækst i digitale udlån får dog nu enkelte biblioteker til at trække i den økonomiske nødbremse. Et par biblioteker har med baggrund i tilgangen af mange nye lånere på bibliotekernes Filmstriben nemlig besluttet at sætte den månedlige kvote ned.
Jeg er glad for, at mange kommuner i denne tid øger udlånsvolumen, så borgerne kan låne mere fra det digitale bibliotek, mens de er nødt til at blive hjemme, men må også beklage, at nogle kommuner ser sig nødsaget til at skrue ned for brugernes kvoter, fordi digitale udlån er dyre.
Helt overordnet vil jeg opfordre til, at kommunerne, bibliotekerne, forlagene og kulturministeren arbejder sammen for at understøtte borgernes adgang til at låne flere digitale materialer på bibliotekerne. Regeringen har jo afsat mange milliarder til at understøtte forskellige erhverv netop nu, og lige her er der mulighed for med ekstra økonomisk støtte at sikre danskerne bedre adgang til nationale LITTERÆRE digitale løsninger. Vi er i en tid, hvor det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag, og det digitale bibliotek understøtter tydeligvis det behov, samfundet har for at folk kan blive hjemme og være sammen, også hver for sig.
Pas godt på jer selv, til vi alle er tilbage.
Lederen af Danmarks Biblioteksforenings formand er fra Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020 .
