Ikke-brugerne og bibliotekerne

Skrevet af

Paw Østergaard Jensen (A)

28 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

LEDER

Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i Forretningsudvalget. I de kommende numre af bladet vil jeg komme nærmere ind på, hvad jeg ser som de mest presserende opgaver for DB.

Én opgave vi i DB og bibliotekerne sammen skal give endnu mere opmærksomhed er, hvordan folkebibliotekerne rækker ud efter borgere, som sjældent eller aldrig kommer på biblioteket.
Vi ved noget om hvem de er; mænd med kortere uddannelse, unge som kommer fra hjem uden stærk læsetradition og andre for hvem kultur er noget, man primært hører om i fjerneren.

Hvis disse borgergrupper skal fanges ind og se fidusen i at besøge biblioteket, ikke nødvendigvis ’bare’ for at låne bøger, skal komfortzonen droppes og folk mødes i eget ’habitat’. Biblioteket skal i endnu højere grad blandes ind i alle mulige andre sammenhænge; række ud og bidrage til løsning af kommunens andre opgaver og dér møde de potentielle nye brugere.

Vi ved, at folkebibliotekerne generelt er stærkt forankret i den danske befolkning, men ikke hos alle. Ikke alle tager det som en selvfølge at ens spørgsmål kan blive besvaret på det lokale bibliotek. Ikke alle ser betydningen af, at biblioteket er der, når YouTube eller Spotify kun leverer musikken, men ikke fortællingen bagved. Ikke alle, der ser madprogrammer, er klar over, at fortællingen kunne foldes meget mere ud med et besøg på biblioteket. Ikke alle ved, at deres lokale bibliotek er omdrejningspunkt for en række arrangementer, hvoraf en god del handler om andet end litteratur og læsning. Det må være muligt at appellere til nye brugere med alt dette. Jeg tænker heller ikke, der findes et bibliotek som ville afvise endnu en god ide og flere arbejder også med området. Men vi mangler stadig at bevise bibliotekets værd over for op mod halvdelen af befolkningen.

Vi skal ikke bare have ikke-brugerne ind på biblioteket, vi skal have biblioteket ud til disse mange potentielle nye brugere. Lukning af filialer har desværre mange steder gjort vejen længere til det lokale bibliotek. Vi skal derfor have biblioteket ud af huset, ud i landsbyfællesskaber, ud i nærmiljøer og i de større byer ud i det bolig sociale arbejde, hvor mange af ikke-brugerne bor. Nogle steder er der specifikke puljer til dette arbejde, andre steder er det indarbejdet i det samlede budget.

Vi må finde nye veje og række ud og trække ind, komme ud, skabe liv og få skabt den gode oplevelse og vist de mange kvaliteter biblioteket har og alt det, biblioteket kan tilbyde og hjælpe med. Jeg ved, at det sker på tusind måder rundt omkring i landet allerede. Lokale frivillige ildsjæle kan noget, professionelt samarbejde kan en masse andet. Et fantastisk eksempel blev omtalt i sidste nummer af bladet og vist på topmødet i Aalborg i april: Allerøds samarbejde med et lokalt møbel-designfirma. Kvalitet, formidling og nye brugergrupper går her hånd i hånd på fornemste vis.

Jeg ved, at BiblioteksDanmark, de ansatte, de frivillige og samarbejdspartnere er meget skarpere end jeg på mulighederne. Det skal vi have bladet her til at afspejle i endnu højere grad. Vi skal bytte idéer og kopiere hinanden for at få givet flere lyst til at bruge bibliotekets mange forskellige tilbud og muligheder.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...