Skrevet af
Paw Østergaard Jensen
LEDER
Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden.
COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra knap 200 lande om fortsat at arbejde for 1,5 graders-målet og at sikre at lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer, kompenseres for tab og skader.
Det har taget alt for lang tid at nå hertil. Kostbar tid, der kunne være brugt på handlinger, fremfor ord og konflikt. Vi er bagud på handling, men også på en virkelig bred folkelig forståelse af klimakrisens omfang og nærvær. Det gælder også herhjemme. Uden bred forståelse og deltagelse vil der ikke komme den forandring, som er nødvendig, hvis global opvarmning og de mange andre afledte negative effekter af klimakrisen skal bremses eller stoppes. Bred folkelig forståelse og forankring er afgørende.
Det officielle Danmark har valgt at gå med FN’s 17 verdensmål, og de definerer derfor også bibliotekernes 2030 arbejde.
Verdensmålene udmærker sig ved bl.a. at anerkende bæredygtighed som mere og andet end grøn energi og miljøvenlig produktion. Bæredygtighed er også demokratisk deltagelse og social balance. Verdensmålene handler om forskellene i det store verdenssamfund og landenes lokale virkeligheder. Klimakrisen løses ikke, uden at befolkningerne ser en fremtid for sig og bidrager lokalt.
Virkeligheden er konkret, også klimakrisen; at undgå de negative virkninger af krisen handler f.eks. om at ørkener ikke breder sig hverken i Afrika, Spanien og det nordlige Kina, og folk derfor vælger at blive fremfor at flygte ind til storbyerne eller til andre verdensdele. Klimakrisen handler også om at undgå, at vandet stiger og i dag indtager beboelige områder i Bangladesh, Ø-staterne i Stillehavet og alle de andre steder på jorden, der ligger lavt. Dét handler om at folk kan se et godt liv for sig lokalt.
Det handler også om, at afgiftsstigninger og andre co2 begrænsende tiltag i vestlige og andre lande indføres med respekt for de sociale balancer. Det gjorde intet godt for klimaet, at man i Frankrig indførte forhøjede afgifter på benzin mv. uden at tage hensyn til de store forskelle på lønmodtageres kørselsbehov. Det førte til de gule veste og modstand fremfor støtte til den grønne omstilling.
Balancerne skal være i orden. Den folkelige forståelse skal være på plads.
Her spiller biblioteket i et land som Danmark en meget vigtig rolle, hvis vi tager den på os. Og det handler ikke kun om folkeoplysning. Hvorfor ikke afholde borgermøder om energisparetiltag, hvorfor ikke invitere ind og være hjemstedet for samkørselsprojekter, hvorfor ikke afholde foredrag for erhvervslivet om spild af overskudsvarme, hvorfor ikke være facilitator på frivilligt socialt arbejde, hvorfor ikke hjælpe med at samle ‘nørder’ der kan reparere folks køkkenmaskiner mv. – læg selv på, jeres fantasi er sikkert større end min.
Læg dertil det udsyn biblioteket kan tilbyde på resten af verden. Hvordan ser virkeligheden ud i Oceanien, i Afrika eller Sydamerika, og hvordan påvirker klimakrisen mennesker ude i verden. Hvorfor flygter de, og hvordan kan det undgås, hvordan ser det gode liv ud lokalt?
Hvis ikke vi alle byder ind og tager ansvar for grøn og social bæredygtighed, lykkes det ikke at tage de afgørende skridt på den videre rejse. Det handler om strukturelle tiltag, men mindst lige så meget om folkelig deltagelse og lokal forankring. Og biblioteket er om noget lokalt og det rette sted at starte.
