Medieforlig, biblioteker og public-service

Skrevet af

Paw Østergaard Jensen (A)

15 august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

LEDER

Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk rum, facilitator og formidler. Det gjorde vi bl.a. for at anbefale en gentænkning af begrebet public-service. Vi lever nemlig i en tid, hvor adgangen til ’nyheder’ ikke er det, som savnes. Derimod savnes gedigent redaktionsarbejde på mange af historierne, både i det brugerskabte via SoMe mv. men i stigende grad også i de etablerede medier.

Informationsstrømmen i dag er som et kunstværk, jeg oplevede på kunstmuseet Arken for en del år siden. En 40 meter lang tunnel, fuldt oplyst, men fyldt med en slags damp uden særlig høj fugtighed, skiftende i farver for hver fem meter. Man gik altså i en tunnel uden at kunne se andet end sin egen hånd en halv meter frem for sig. Man famlede sig frem, trods god belysning, ja faktisk ganske meget lys, hvis man målte det på en lumen skala. Til gengæld anede man ikke, om man stødte ind i nogen eller noget.

Mængden af nyheder, kommentarer og vidt forskellige ekspertudtalelser er enorm. Så enorm at det er meget svært at se, hvad der er ret og vrang. Svært at se skoven for bare træer eller, ku’ man sige, en meter frem for sig og med sikkerhed bedømme hvad der rammer én om lidt – og om det er sandt eller falskt.



Algoritmer presser os ind i bobler af selvbekræftelse, små fællesskaber af afgrænset virkelighed for en mindre eller større flok. Medmindre man BESLUTTER sig for noget andet. Personligt læser jeg af princip aviser, som jeg er uenig med, tilføjer venner på facebook og opsøger nyheder, som provokerer mig grænseløst, alene fordi det forstyrrer mine internetalgoritmer og min faste overbevisning i øvrigt. Det er nødvendigt i dag for ikke at blive doven i sit verdenssyn. Hvis ikke dét kan tåle at blive forstyrret, antastet og provokeret, er det måske fordi man tager fejl på et punkt eller flere.

I DB mener vi, at biblioteket er og skal være en public-service formidler, en adgang for alle til at få baggrundsviden og til at få udfordret en hvilken som helst historie med perspektiv, fakta i nutiden og holdninger fra ukendt kant. Biblioteket er oven i købet også lokal skaber af nyheder, ved at være lokalt demokratisk rum; facilitator af debatter, foredrag og samtaler mv. Det er biblioteket på mange måder, ikke mindst fordi vi her skaber rum for mødet mellem mennesker, dialogen og overraskelserne i den mest multikulturelle institution i kongeriget Danmark.

I det hav af nutidens ’nyheder’, hvor typer som Trump, corona-fornægtere og allehånde konspirationsteoretikere svømmer rundt, er det helt afgørende med solide offentlige institutioner. Biblioteket er én af dem, en vigtig en af dem. Når det gælder den store scene som backup for valid information mv, og på den lokale scene som formidler og skabende kraftcenter. Derfor bød vi i DB ind og derfor er det beklageligt, at forhandlingerne gik så hurtigt og forliget blev så smalt, at biblioteket ikke i denne omgang fik større opmærksomhed og bedre vilkår for at spille denne vigtige rolle i det nye medieforlig. Heldigvis er bibliotekerne rundt om i landet fortsat på bolden og vil også fremover være en stærk lokal aktør i demokratiet.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...